”Er du træt?”
”Er du sur?”
”Har jeg gjort noget galt?”
”Hvad er der i vejen?”
Er det nogensinde sådan hjemme hos jer, at du kan MÆRKE, at der er et eller andet? Du prøver at spørge din partner, hvad det handler om, men får ikke noget rigtigt svar. Det er frustrerende og forvirrende, når du får at vide, at alt er okay, og du samtidig kan mærke, at det er det ikke.
Måske bliver du både frustreret og såret. Hvorfor vil du ikke dele det med mig? Så sig det dog!
Eller måske er det dig, der står på den anden side af alle spørgsmålene? Og ikke rigtigt ved, hvad du skal svare. Som har brug for lidt rum, og føler dig presset af din partners spørgsmål.
Summa summarum: I taler forbi hinanden.
Jeg ved ikke hvad jeg føler … endnu
Jeg hørte en interessant podcast i dag, som kastede lidt lys over netop dén trælse dynamik:
Par har ofte forskellig procestid.
Altså, der er forskel på, hvor lang tid det tager at registrere en fornemmelse i kroppen eller et ubehag i en situation, og at forbinde den fornemmelse til en følelse og en tanke, som vi er bevidste om.
I min praksis kan det lyde sådan her, når Ida prøver at forklare, hvordan det føles at mærke, at der er noget i vejen, men ikke kunne tale med Morten om det ”Jeg hader at gå på æggeskaller og prøve at regne ud, hvad der er i vejen” og Morten svarer, at det ikke handler om, at han ikke vil dele, eller at han ikke vil tale om det ”Det er ikke altid, at jeg selv har erkendt endnu, at jeg er træt… eller at jeg faktisk blev irriteret over det, du sagde i morges”.
Eller det kan lyde sådan her, når Marie fortæller Christian, hvor svært det kan være at forstå, at de har det så forskelligt ”Jeg kan godt blive rigtig sur på dig, når du ikke fortæller mig, hvad der er i vejen. Og jeg mærker det altid selv med det samme, så jeg kan ikke rigtigt forstå, at du ikke mærker det” og Christian kan dele, at han ville ønske, at han kunne dét, som Marie kan, og som hun gerne vil have fra ham ”Lige der kan jeg føle mig så utilstrækkelig – du er så hurtig. Og jeg har brug for tid til at finde ud af, hvordan jeg har det”.
Forskning viser: Vi reagerer med forskellig hastighed
I podcasten fortalte de om et forskningsprojekt, der målte bl.a. puls, blodtryk og hudens temperatur på par, mens de var i parterapi. Projektet undersøgte hvor sam-regulerede parret var. Hvor synkrone deres krops følelsesmæssige signaler var. Og de så en tendens til, at den ene part reagerede hurtigere end den anden på de følelser, der kom til udtryk i terapien. Forskerne kunne simpelthen måle en forskel i, hvor lang tid der gik, fra det noget blev sagt i terapien, til fx en respons i pulsen.
De kaldte det emotional processing speed. Vi kan kalde det følelsesmæssig procestid. Eller bare procestid.
Et simpelt skift i jeres samtaler kan gøre en stor forskel
Og lige som Ida og Morten har besluttet at gøre, kan I måske tage det til jer derhjemme?
I stedet for alle spørgsmålene og følelsen af, at I taler forbi hinanden, så kan du sige ”jeg kan mærke, at der er et eller andet – har du brug for procestid?”
Eller hvis det er dig, der har brug for plads til at mærke efter, kan du sige ”jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal svare, jeg har brug for lidt procestid”.
Så handler det ikke længere om, at I taler forbi hinanden, eller at en af jer ikke vil dele. Så handler det ”bare” om, at I fungerer forskelligt.
En af jer har brug for lidt mere procestid.
Og nu er der endda forskning, der lader til at underbygge det 😉
Hvis du selv vil lytte til podcasten:
The Leading Edge in Emotionally Focused Therapy (afsnit 73)
https://open.spotify.com/episode/3hx6575FeuHjJakLzkWWGt?si=3FeYeCUNRe-hNWZRitusNw