Om Maja

Jeg ved, at vi er wired for connection og når I kommer hos mig, kigger vi på, hvad det er, der spænder ben for god og kærlig kontakt imellem jer. I har gode grunde til at gøre som I gør, men det er ikke sikkert, at de strategier, I har med i rygsækken, tjener jer godt længere. Noget af det, vi sammen bruger tid på, er at få øje på de strategier, der ikke tjener jer længere og erstatte dem med nogle, der giver jer mere af det, I gerne vil have; nærhed, sjov, gode samtaler og intimitet.

Parterapien bygger på forskningsbaserede retninger, og jeg er uddannet i EFT (emotionsfokuseret terapi) og Gottman-metoden. Begge retninger har undersøgt, hvad der virker for par der bliver sammen og har det godt sammen. På baggrund af den viden, er der udviklet terapiformer, der understøtter, at par får viden og redskaber, der virker, og som betyder, at de har det bedre med hinanden – også flere år efter, at parterapien er afsluttet.

Jeg videreuddanner mig løbende og modtager supervision, så jeg kan få øje på mine egne blinde vinkler og give jer de bedste muligheder for at genfinde kærligheden.

Relationer har altid været centrum i mit arbejdsliv, men det var først efter lederjob i forskellige ministerier og et smut forbi Institut forbi Institut for Psykologi på Københavns Universitet, at det gik op for mig, at jeg ville helt tæt på og bidrage til at styrke en af vores allervigtigste relationer – den vi har til vores partner.

Privat er jeg gift med Thomas, og vi har to drenge sammen på 5 og 10 år. Jeg har også en søn på 19 år fra et tidligere ægteskab.

CV
2024
Opstart Gottman level 1 (Clinical Foundations in Gottman Methods Couple Therapy)
Opstart Grunduddannelse i Praktisk Parterapi hos Maj Wismann 

2023
EFT grundkursus hos Jette Simon (Emotionally Focused Therapy Training, externship, International Centre for Excellence in Emotional Focused Therapy)
EFT introduktionskursus (EFT: Attachment Science in Practice, Sue Johson)
Caregiver Interaction Profile (en hollandsk vurderingsskala, der måler kvalitet i dagtilbud) v. dr. Katrien Helmerhorst, University of Gröningen

2022
Projektleder og post.doc på Center for Tidlig Indsats og Familieforskning, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Circle of Security – Parents Facilitator (et tilknytningsbaseret forældreprogram med fokus på børn fra 0 til 5 år), Circle of Security International
Circle of Security – Classroom Facilitator (en tilknytningsbaseret efteruddannelse for pædagogisk personale), Circle of Security International

2021
Efteruddannelse på Institut for Psykologi (udviklingspsykologi, klinisk psykologi, seminar om tilknytnings- og mentaliseringsbaseret tilgang til forældre og deres børn)

2020
Efteruddannelse på meritlæreruddannelsen (didaktik og almen undervisningskompetence)

2019
Coachuddannelse hos Sofia Manning

2009 – 2020
Ansættelser som projektleder, teamleder og kontorchef i bl.a. Finansministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet