Jeg ville ønske at flere vidste, at lige der, hvor din partner virker allermest ligeglad, kold eller uengageret, der har h*n sikkert allermest på spil.
Nogle af os har det, man kalder et undvigende tilknytningsmønster. Det betyder kort fortalt, at vi har lært at lægge låg på følelserne og klare det, der skal klares.
Der er også nogle, der kalder det en tilknytnings-strategi. Det betyder ikke, at det er en strategi, som vi bevidst vælger i situationen. Det betyder, at det på et tidspunkt har været det mest gavnlige vi kunne gøre. Og at det nu er en tillært adfærd, som vi tager med os ind i vores nære relationer.
Som regel vil det være en tillært adfærd, en slags rollemodel, som vi har lært af interaktioner med vores forældre. Men vores tilknytningsmønster kan også blive påvirket af tidligere eller nuværende parforhold.
Tilknytningsstrategien vækkes i de relationer, der betyder noget
Det er netop de mennesker, vi er følelsesmæssigt knyttede til, de mennesker, som er vigtige for os, som sætter gang i de reaktionsmønstre, hvor vi lægger låg på og forsøger at klare os selv.
Det tillærte mønster, som vi tager med os, kommer netop i spil, der hvor relationen er allervigtigst.
Det er ikke så vigtigt, hvad vores kollega tænker om os, eller om naboen synes, at vi er gode nok.
Men vores parter: AV for den, hvis vi tror, at vores partner synes, at vi er utilstrækkelige, forkerte eller ikke er nok for dem.
Ro udenpå. Uro indeni
Set udefra kan det i praksis vise sig ved, at vi – når der er konflikt eller svære følelser på spil –
- Forsvarer og forklarer
- Går i løsningsmode
- Trækker os
- Minimerer følelser
- Skruer ned for intensiteten
Oplevet indefra kan det handle om, at vi
- Føler, at vi er utilstrækkelige
- Føler, at vi er forkerte (eller er bange for at være forkerte)
- Føler, at vi ikke er gode nok, som vi er
- Er bange for at blive overvældet af følelser (vores egne eller partneres)
- Bliver bange for at miste os selv i relationen
Vi ved fra undersøgelser, at når vi måler de kropslige tegn på stres (som fx puls, hudens temperatur, kortisolniveau mv.), så vil de børn og voksne, som udefra ser rolige og uforstyrrede ud, have tydelige fysiske tegn på stres.
Og hvis du er den, der oplever strategien udefra, og du får tanken, at din partner er ligeglad, giver det god mening, for h*n ser uberørt ud, selvom det ikke er dét, der er tilfældet.
Strategien hjælper os. Indtil den ikke gør
Det er ikke uden fordele at have adgang til en undvigende tilknytningsstrategi. Vi kan holde hovedet koldt i pressede situationer, vi kan ned-eskalere konflikter, vi kan udsætte vores egne følelsesmæssige behov og tage os af andre.
Problemerne opstår, når vi ikke har andre strategier til rådighed. Når vi ikke – også – kan vise, at vi bliver påvirkede. Når vi ikke kan tage den svære samtale, fordi vi lukker ned. Når vi ikke kan række ud og bede om støtte.
Og problemet opstår især, når vores partner tror, at vi er ligeglade, kolde eller uengagerede NETOP der, hvor vi har allermest på spil ❤️
Det kan være svært at få øje på alt det, der foregår under overfladen – både hos os selv og hos vores partner. Det gør ondt at tro, at vores partner er ligeglad. Og det gør ondt at blive opfattet som ligeglad. Jo bedre vi forstår vores egen og hinandens tilknytningsstrategi, jo mere omsorgsfuldt kan vi mødes, også når det er svært.
Hvis du vil vide mere om tilknytningsmønstre, hvordan vi kan forstå dem, og hvordan de kan påvirke vores parforhold, kan du læse mere her.