Er du også udstyret med en radar?

Sådan en radar der slår ud, når der er manglende nærhed i forholdet?

Sådan en radar, der gør dig ekstra opmærksom, når der er usikkerhed eller afstand i relationen til din partner?

En radar der siger noget i stil med:

”jeg kan se du har glemt vores aftale, jeg er åbenbart ikke vigtig nok”

”det er som om, du ikke hører, hvad jeg siger, og du svarer ikke rigtigt på mit spørgsmål, hvor er du henne?”

”jeg synes du virker fjern, er jeg alene om det her?”

Nogle af os har det, man kan kalde en ængstelig tilknytningsstil. Det betyder kort fortalt, at vi har lært at vi ikke kan være sikre på, om vi kan regne med støtte og kontakt. Nogle gange er den der, nogle gange er den væk. Derfor må vi være ekstra opmærksomme.

Det betyder, at vi udvikler en meget fintfølende radar! Vi har haft brug for at holde ganske meget øje med, om der var tegn på, at vores nære var på vej væk fra os.

Vi længes efter nærhed, men kommer til at skubbe vores partner væk

Vores tilknytningsstil kan beskrives som en tillært adfærd, en slags rollemodel, som vi har lært af interaktioner med vores forældre. Den måde, det var mest gavnligt for os at opføre os på i relationen til vores vigtige voksne. Tilknytningsmønsteret kan også blive påvirket af interaktioner i tidligere eller nuværende parforhold.

I vores voksenliv kan en ængstelig tilknytningsstil ses udefra ved, at vi – når vi føler os usikre på relationen – kan

  • Udtrykke utilfredshed
  • Stille krav
  • Blive kritiske
  • Gå til angreb
  • Skrue op (fx for intensiteten, for stemmen, for følelserne, for konsekvenserne)

 

Oplevet indefra kan det handle om, at vi

  • Ikke føler, at vi bliver hørt, set eller forstået
  • Er kede af det
  • Føler os alene eller ensomme
  • Frygter at blive forladt

 

Vi er skabt til kontakt

Man kan tale om, at vi er ekstra opmærksomme på det, der kaldes brud i kontakten eller tabet af kontakt. Vi er ekstra opmærksomme, når vi mangler nærhed i forholdet. I en bog, jeg fik anbefalet for nyligt, beskrives betydningen af kontakten og vores opmærksomhed på den sådan her:

To survive, animals must avoid predators; humans must avoid the loss of relationships. Many mammals live independently when only a few weeks old. We, however, cannot. Children rely on others to survive. Therefore, any feeling threatening the safety of our primary relationship endangers our survival…”

Med andre ord: Vi er relationelle væsner. Vi er afhængige af at være kontakt til vores nærmeste. Vi har gode, gode grund til at reagere på tab af kontakt. Så det er faktisk meningen, at vi skal registrere tabet af kontakten og forsøge at genskabe den.

Hvordan håndterer vi manglende nærhed og genskaber kontakten?

Ønsket om at genskabe kontakten kommer et godt sted fra. Problemet opstår i måden vi håndterer kontaktbruddet på.

Vores partner reagerer sjældent positivt og imødekommende på at blive kritiseret, eller at vi stiller krav. Det er også sjældent, at vores partner kan få øje på det sårbare bag ved den utilfredse adfærd – hvilket giver god mening, for ofte har vi ikke engang selv fået øje på den!

Men når vi kan give udtryk for den sårbarhed, der ligger bag den utilfredse adfærd, så kan vi lykkes med at trække vores partner tættere på igen og genetablere den gode kontakt.

I min praksis ser jeg ofte, hvordan det øjeblikkeligt ændrer stemningen, når det sårbare bliver tydeligt – som det lød i min praksis for nyligt, efter at vi fandt ud af hvilken sårbarhed og længsel, der lå bag kritikken og de mange krav på to-do listen, som partneren burde opfylde:

”Jeg forestillede mig slet ikke, at du havde brug for mig, når du gik rundt i huset, og virkede så sur. Jeg troede, du var træt af mig… Jeg er faktisk vildt glad for at høre, at du har brug for mig, for jeg vil jo gerne være dén, der hjælper og støtter dig”

Det kan være svært at få øje på alt det, der ligger bag adfærden og den manglende nærhed – både hos os selv og hos vores partner. Men jo bedre vi forstår vores eget og hinandens tilknytningsmønster, jo mere omsorgsfuldt kan vi mødes, også når det er virkelig sårbart.

 

Vil du kende dit eget tilknytningsmønster, kan du finde min gratis test om konflikter og tilknytningsmønstre her: Gratis test

Og vil du mere i dybden med viden om tilknytningsmønstre og deres betydning for dit parforhold, kan du læse mere her.

 

*Jon Frederickson (2013) Co-creating Change: effective dynamic therapy techniques

Få CO CREATING CHANGE af Jon Frederickson som Paperback bog på engelsk – 9780988378841