Forebyggende parterapi

Et særligt forløb til jer, der gerne vil bygge et solidt parforhold – så I bedre kan håndtere de problemer, I kan møde på jeres vej sammen.

Et forebyggende forløb på fire sessioner, hvor vi styrker jeres fundament og de gode vaner i parforholdet. Samtidig ser vi på, hvordan jeres negative mønster ser ud, og hvad I hver især har brug for netop der, så I kan komme hinanden i møde og støtte hinanden, når udfordringerne opstår.

 

Forløbet er især til ...

… Det nygifte par, der gerne vil komme godt fra start og investere i et langtidsholdbart og velfungerende parforhold (eller familie og venner til det nygifte par, som gerne vil give en bryllupsgave, der kan bruges hele ægteskabet)

… Ægteskab eller parforhold ”nr. 2” – altså par, der ved, hvad der ikke fungerer for dem, og gerne vil undgå gamle fejltagelser og gøre tingene bedre i en ny relation. Skabe et stærkere fundament og tage hånd om udfordringerne, inden de vokser sig store.

… Par, der ønsker at udvikle og styrke deres parforhold, inden problemerne opstår

Forløbet indeholder:

Session 1: Fundamentet i jeres parforhold
Fokus på de gode vaner i parforholdet og på fundamentet i parforholdet: Hvad sætter I pris på hos hinanden? Hvorfor er I sammen? Hvordan kan I styrke jeres parforhold med små daglige handlinger?

Session 2: Vær på forkant med jeres negative mønster
Afdækning af jeres negative mønster, så I kan være på forkant, når der opstår udfordringer (for det gør der jo) Hvad sker der hos jer hver især, når det bliver svært? Hvordan reagerer I, når I er pressede? Hvad har I særligt brug for at høre fra jeres partner lige der?

Session 3: At komme hinanden i møde
Vi arbejder videre med at være på forkant med det negative mønster. Hvordan kan I komme hinanden i møde? Hvordan løser I op for det svære? Konkrete kommunikationsredskaber og hvordan I bruger dem i hverdagen.

Session 4: Sådan fastholder I de gode vaner
Vi samler op på det negative mønster og hvordan I kan være på forkant. Vi samler også op på de gode vaner og den gode kommunikation og har fokus på, hvordan I holder fast i de gode vaner og kommer tilbage til dem, når de forsvinder lidt i hverdagens trummerum.

Normalpris for 4 sessioner er 6.400 kr.
Forløbspris: 5.900 kr for alle 4 sessioner.