Grundlaget for parterapien er, at der er nogle ting, I har brug for at lære, så I kan genfinde hinanden. Min fornemmeste opgave er at skabe et trygt og fortroligt rum, hvor den læring kan finde sted. Der bliver ikke udpeget nogen skurk eller “forkert partner”, og vi arbejder med konkrete øvelser og redskaber, som I kan bruge – også når parterapien er ovre.
Parterapien foregår sådan, at vi i første session taler om jeres fælles historie og jeres ønsker for parterapien.
I anden og tredje session taler jeg med jer hver for sig for at få et bedre kendskab til jeres baggrund og hvad der rører sig i jer, når det går skævt imellem jer.
I fjerde session lægger vi os helt fast på målene for parterapien og begynder at øve de redskaber, som I kan bruge hjemme. Det forsætter vi med, indtil I oplever, at I egentlig ikke har brug for mig længere 🙂 Og vi følger løbende op på, om vi er på vej mod målene for parterapien eller om der er noget, vi skal justere.
Jeg arbejder med afsæt i Gottman-metoden, som I kan læse mere om her, ligesom jeg baserer parterapien på EFT (Emotions Fokuseret Terapi) som I fx kan læse om her.